København Osteopati

Ved Stine Boelck Paulsen DO M.R.O.DK – Autoriseret osteopat

Book tidKontakt

Osteopati er en manuel medicinsk videnskab der bygger på en høj faglig viden indenfor bl.a. anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik og patologi. Osteopatisk behandling er en holistisk tilgang til behandling af smerter og ubalance i kroppen. Kroppen betragtes som en selvhelbredende mekanisme og osteopatiens rolle er at stimulere og skabe balance mellem de forskellige strukturer i kroppen (muskler, sener, ledbånd, organer, bindevæv, nervesystem, lymfesystem og blodomløb).

Mine specialer

Almene gener

Almene gener i bevægeapparatet som for eksempel hovedpine, kæbespændinger, nakkesmerter, skuldersmerter, tennis/golfalbue, musearm, karpaltunnelsyndrom, fordøjelsesproblemer, lændesmerter, diskusprolaps, bækkensmerter, knæ- og ankelproblematikker.

Behandling af babyer

Graviditet og fødsel kan have stor indvirkning på din babys trivsel. De trange kår i livmoderen og selve fødslen kan påvirke/irritere mange strukturer i din babys krop og kan blandt andet føre til fordøjelsesbesvær, ammevanskeligheder samt irriterede led og skævheder, der gør, at din baby ikke trives optimalt. Babyer har et meget sensitivt nervesystem, og størstedelen er meget receptive over for behandling. Derfor er min behandling blid, og jeg er meget opmærksom på din babys signaler (for eksempel hvis baby har brug for en pause hos mor, amning eller har fået behandling nok). Den første tid som nybagt mor kan være meget stressende, og derfor tilbyder jeg hjemmebesøg, hvor baby kan modtage behandling i vante rammer.

Naturopati

Naturopati er et medicinsk system baseret på forebyggelse og stimulering af kroppens egen healingsmekanisme ved hjælp af blandt andet fokus på optimal kostsammensætning, fysisk aktivitet og mental sundhed. En naturopatisk konsultation er skræddersyet dit specifikke behov med udgangspunkt i din kost, hvor jeg vil komme med forslag til realistiske step by step-ændringer, der kan optimere din sundhed eller understøtte en underliggende kronisk sygdom. Derudover kan jeg også komme med simple redskaber til stresshåndtering og en øget fysisk aktivitet, som du let kan integrere i din hverdag.

Om

Jeg er autoriseret osteopat og uddannet med en integrated masters degree i Osteopati (M.Ost) samt et diplom i naturopati (ND) fra British College of Osteopathic Medicine (BCOM) i London. BCOM er et af de førende uddannelsessteder på området og er en underafdeling til Plymouth University, som validerer uddannelsen.

Min inspiration til at læse til osteopat kom af at have mærket behandlingens effekt på egen krop gennem mine år som elitesportsudøver. Jeg havde tit skader, som gang på gang blev afhjulpet ved hjælp af osteopatisk behandling. Jeg følte mig set og forstået fysisk og mentalt på en måde, som jeg ikke har oplevet ved andre behandlingsformer.

Kontakt

Skriv en kort besked og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Anbefalinger

Stine er simpelthen så dygtig til hendes arbejde! Jeg havde i 7 år kæmpet med smerter og aflåsninger i lænd, bækken og nakke, og prøvet diverse behandlere, som alle kun symptombehandlede. Stine fandt med det samme ind til problemets kerne, og efter kun få behandlinger, begyndte en balance og hverdag uden smerter, at rodfæstne sig i min krop. Kan kun give mine varmeste anbefalinger til problemknuseren Stine!

Jeg kan uden tøven anbefale Stine som osteopat. Jeg havde i mange år døjet med kroniske underlivssmerter, som jeg for længst havde opgivet at få bugt med. Stine fandt hurtigt ud af, at disse smerter kunne skyldes skævhed i bækkenet og spændinger omkring korsbenet, og efter et par behandlinger kunne jeg for første gang i mange år mærke en positiv forskel. Udover at være fagligt dygtig og professionel, er Stine en virkelig hjertevarm og behagelig person, der hurtigt får dig til at føle dig hjemme på briksen. Det har været det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Vores nyfødte søn havde fra starten problemer med afføringen og ville ikke ligge på maven, så i desperation besluttede vi at tage ham til en osteopat. Stine undersøgte ham grundigt og opdagede, at han havde diverse låsninger i skulder og nakke, og at han havde spændinger, der gjorde, at han havde svært ved at komme af med afføringen. Vi kunne se en forbedring allerede efter første behandling. Stine er virkeligt god til babyer – hun er blid og tålmodig, og aflæser hurtigt, hvor meget behandling babyen kan tolerere. Det var tydeligt, at vores søn følte sig tryg i hendes hænder.

© Copyright 2021 - Kbh Osteopati - Website by Websterne